En af landets mest kendte kokke gik forleden til angreb på de sorte engangshandsker i køkkenet. Hans pointe var enkel: Handsken er ikke en ren hånd. Folk holder op med at vaske hænder, når de har handsker på, og så flytter de bakterier rundt mellem pengesedler, brød og pålæg i troen på, at handsken klarer resten.

Om han har ret i køkkenet, lader vi fødevarefolkene afgøre. Men pointen tåler turen ned i fyrrummet. Faktisk gælder den dobbelt dér – bare med fortegnet vendt.

I køkkenet beskytter handsken maden. I fyrrummet beskytter den dig.

Når du servicerer et oliefyr, står du med fyringsolie, sod og rensemidler. Fyringsolie affedter huden, og gentagen kontakt giver tør, revnet hud og eksem. Sod indeholder PAH’er (polycykliske aromatiske kulbrinter) – det var faktisk sod, der stod bag verdens første dokumenterede erhvervskræft, da den engelske læge Percivall Pott i 1775 koblede skorstensfejernes hudkræft til deres arbejde.

Så nej: “Af med handskerne” er ikke et råd, der holder i fyrrummet. Handskerne skal på.

Men en beskidt handske er en beskidt hånd

Her rammer kokkens pointe plet. En nitrilhandske, der lige har været rundt om en sodet brænderkappe, er ikke ren, bare fordi den er sort. Sort skjuler sod – det er netop derfor, montører elsker farven. Men det er også derfor, man glemmer, hvor beskidt den er. Og så sker det:

• Sod og olie på fotocellen – og brænderen går i flammefejl, uden at nogen forstår hvorfor.
• Fedt på den nye oliedyse – og forstøvningen er ødelagt, inden fyret har kørt én gang.
• Olie på pakfladen – og samlingen, der var tæt, drypper om en uge.
• Sodfingre på printkortet – og en reklamation på en komponent, der fejlede intet.

Reglen er den samme som i køkkenet: Handsken flytter skidt fra det beskidte til det rene. Derfor: Ny dyse, ny handske. Skift, når du går fra det sorte arbejde til det rene.

Hvornår skal handskerne faktisk af?

Kokken råber “af med handskerne NU”. I fyrrummet er der tre situationer, hvor han har ret:

1. Ved roterende dele. Blæserhjul, remtræk, boremaskine. En handske, der fanges, trækker hånden med. Her er bare hænder sikrere.
2. Ved varme overflader. Tynd nitril beskytter ikke mod varme – den smelter fast. Kedeldør, røgrør og brænderrør kræver varmehandsker eller tålmodighed.
3. Når handsken er gået i stykker. En revnet handske er værre end ingen, fordi du tror, du er beskyttet. Smid den – det er derfor, der er 100 i æsken.

Og vask så hænder alligevel

Inde i handsken sveder hånden, huden bliver blød og mister sin barriere – det er sådan, handskeeksem opstår. Skift handsker, tør hænderne, og vask dem, når du er færdig. Også her har kokken ret: Handsken erstatter ikke håndvask. Den udsætter den bare.

Vælg handsken efter opgaven

Nitril er det rigtige materiale til olie, fedt og brændstof, hvor latex og vinyl giver op. Ikke alle kemikalier er lige – tjek producentens kemikalieskema, før du bruger engangshandsker til f.eks. acetone.

Black Mamba-handskerne er ifølge producenten tre gange så modstandsdygtige over for gennemstik som latex eller vinyl i samme tykkelse – og stadig tynde nok til, at du kan mærke, om nippelen sidder rigtigt. Vil du have den grønne variant, hedder den Green Mamba Eco Relief – biologisk nedbrydelig, samme beskyttelse.

P.S. Og ja: Handsker er også fine, hvis man helst vil undgå sorte negle til weekenden.

Arne Nielsen A/S distribuerer BLACK MAMBA GLOVES i de nordiske lande.